Dato: 29.06.10 kl. 10:58 |
Type: Aktuelt |
|
|
Kina – nye muligheder – direkte kontakt og dialog med nogle af Kinas største virksomhedsledere!
Via vores kontakter i Shanghai er det lykkedes, at få foretræde for Shanghai Economics Club. Klubben har 150 medlemmer, som alle enten ejer eller er direktør for nogle af de største virksomheder i Kina og Hongkong. Ideen er at vi gerne vil have kineserne til at købe hos os, eller investere i virksomheder, eller projekter i Frederikshavn Kommune.
Arrangementet bliver i slutningen af oktober 2010, men allerede inden udgangen af august skal vi have et program klar.
Det du og din virksomhed skal overveje er om:
- Fremstiller din virksomhed produkter eller ydelser, som kan være relevant for kineserne at købe, gerne "high-end-produkter" eller ydelser?
- Forædler og sælger din virksomhed fødevarer, som er interessante for kineserne?
- Kunne det være interessant, at få kineserne til at investere i din virksomhed?
- Har du et spændende projekt, som kunne være interessant for kinesere at investere i?
- Arbejder din virksomhed med projekter indenfor turismen?
Har du lyst til at samarbejde med kineserne, så har vi her en unik muligheder for at få nogle gode kontakter i Kina. Vil du vide mere så kontakt Jørgen Ove Jensen på 98 45 80 00 eller joje@frederikshavn.dk.