Frederikshavn Erhvervsråd

Ledige lokaler i Sæby Iværksætterpark

Der er pt. 3 ledige haller til udlejning. Læs mere!

 Print |
Søg: 
 

Sæby Iværksætter


Det er med stor glæde, at vi nu står med det færdige resultat af Sæby Iværksætterpark. Opførelsen af parken er afsluttet per 15/11-07 og parken står nu indflytningsklar for iværksættere.

Iværksætterparken består af fem haller på hver 190 m2 samt en fælles administrationsbygning med fællesfaciliteter for parkens iværksættere. Hallerne er primært tiltænkt iværksættere inden for produktion og småindustri. Det er intention, at en ”iværksætter-kontorblæksprutte” skal etablere sig i administrationsbygningen og tilbyde forskellige administrative løsninger herunder telefonbetjening og bogholderi til parkens øvrige iværksættere.

Frederikshavn Erhvervsråd har fundet det hensigtsmæssigt at placere Sæby Erhvervskontor i administrationsbygningen, for på den måde at kunne fungere som en tættere rådgiver og sparringspartner for iværksætterne. På den måde vil parken ligeledes helt naturligt blive omdrejningspunkt for områdets iværksættere.

Formålet med projektet har fra starten været at opføre en iværksætterpark med bygningsmæssige optimale faciliteter, der sammen med forskellige netværks- og projektmæssige tiltag, skal understøtte og skabe de bedst mulige betingelser for vækst hos parkens iværksættere. Målet for iværksætterne er, at de efter en periode på mellem 3 og 5 år har fået så meget ”vokseværk”, at de er vokset ud af iværksætterparken.

24Nordjyske var tilstede ved indvielsen af Iværksætterparken d. 1. februar 2008. Se indslaget i mediaafspilleren herunder:

 

Hal til leje


Der er stadig ledige lejemål i Iværksætterparken, så står du som nyopstartet iværksætter indenfor produktion eller små-industri og ønsker mere information omkring lejemålene er du meget velkommen til at kontakte Jørgen Ove Jensen på telefon 98458001 eller på mail joje(at)frederikshavn.dk.

Kattegat Silo | Silovej 8 | 9900 Frederikshavn l Tlf.: +45 98 45 80 00 | E-mail: info(at)frederikshavn-erhvervsraad.dk